2018

I anledning af at rederiet SamsøFærgen skifter navn til Samsølinjen d. 13. december i forbindelse med at der er blevet solgt til Molslinjen, er månedens færgebillede ”Kyholm” i Kalundborg d. 14/10-2007. ”Kyholm” sejlede for Samsø Linien mellem 1998 og 2008 primært på ruten mellem Kalundborg og Kolby Kås. ”Kyholm” sejler i dag for Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav, under navnet ”Fynshav”. Foto: Michael Koefoed-Hansen
I anledning af at ”Aurora af Helsingborg” er ved at skifte design, i forbindelse med at den nu sejler på batterier, så denne måneds billede af ”Aurora af Helsingborg” i Scandlines design. På billedet ankommer den til Helsingør d. 23/4-2005. Foto: Michael Koefoed-Hansen
I anledning af at BornholmsTrafikken/BornholmerFærgen, stoppede med at sejle for en måned siden, er denne måneds billede ”Jens Kofoed”, som ankommer til Rønne d. 4/4-1999. ”Jens Kofoed” blev i 2005 solgt til det ålandske rederi ”Rederi Ab Eckerö” og sejler nu som ”Eckerö” mellem Eckerö på Åland og Grisslehamn i Sverige. Foto: Michael Koefoed-Hansen
Et 22 år gammelt billede af den tidligere Mols-færge ”MIKKEL MOLS”, der blev bygget til Mols-Linien på Aalborg Værft i 1969. Hun blev i 1980 solgt til Strandfaraskip Landsins på Færøerne og sat i lokaltrafik mellem øerne. Her ses hun i Vágur på Suðuroy i september 1996. Senere på året solgtes hun til Italien, hvor hun stadigvæk er i drift som ”MOBY ALE”. Foto: Hans-Henrik Fentz
To af Øresundsselskabets skibe passerer hinanden ud for Bommen ved Nordre Toldbod i København den 17. august 1959. Til venstre den danskflagede ”SANKT IBB” på vej ind til Havnegade og til højre den svenskflagede ”GRIPEN” på vej til Malmö. De to små havnefærger fragtede ansatte mellem Bommen og Flådestationen Holmen/Burmeister & Wains Skibsværft på Refshaleøen.
Foto: Fred M. Walker
DSBs passagerskib ”JYLLAND” afgår fra Kalundborg mod Kolby Kaas på Samsø og Aarhus en majdags middag i 1965. Sammen med (næsten) søsterskibet ”KALUNDBORG” besejlede den ruten Kalundborg-Kolby Kaas-Aarhus fra 1933 til 1966, hvor den blev solgt til en græsk reder. Foto: Hans Henrik Petersen
Ro/ro-fragtfærgen ”CLARE” ved BornholmsTrafikkens anløbskaj på Kvæsthusbroen i København den 17. februar 2001. Skibet var i omkring 3 måneder i begyndelsen af 2001 chartret af BornholmsTrafikken på grund af de andres færgers værftsophold. Foto: Hans-Henrik Fentz
Scandlines Sydfyenskes færge ”SPODSBJERG” på vej mellem Spodsbjerg og Taars i marts 2007 ikke sålang tid, før færgen blev ommalet i nye farver efter, at Clipper Group har overtaget Scandlines Sydfyenske. ”SPODSBJERG” var bygget i Husum i 1972 som ”ÆRØ-PILEN”, købt af Sydfyenske i 1974 og omdøbt til ”SPODSBJERG”. Forlænget i 1976 og ophugget i 2012. Foto: Jan-Christer Lund
Færgen ”LOGOS HOPE” ses her den 18. februar 2009 i Køge Havn, hvor den i lang tid lå for ombygning til missions- og biblioteksskib. Færgen blev bygget i 1973 i Rendsburg som ”GUSTAV VASA” til Lion Ferry AB i Halmstad og sejlede hovedsageligt i charter mellem Malmö og Travemünde. I 1983 solgt til Smyril Line på Færøerne og omdøbt til ”NORRÖNA”. Indsat i sommersejlads mellem Danmark, Færøerne og Island og ofte udchartret om vinteren. Solgt i 2004 og omdøbt til ”LOGOS HOPE”. Skibet er stadigvæk i d
Danske Statsbaners dampjernbanefærge ”SVEA” ses her på overfarten Helsingør-Helsingborg i juni 1957. Færgen blev bygget i 1920 til Lillebæltsoverfarten med navnet ”FYN”. Fra 1937 til 1979 sejlede den på overfarten Helsingør-Helsingborg efter at være omdøbt. I 1958 blev færgen ombygget, hvor også dampmaskineriet blev erstattet af etdieselmaskineri. Foto: Jan-Christer Lund
Danske Statsbaners jernbanefærge ”FYN” ses her isen på Storebælt i februar 1979. Færgen blev bygget af Burmeister & Wain i København og leveret i 1947.

Foto: Asger Christiansen
Danske Statsbaners bilfærge ”KRONBORG” passerer Kronborg på vej fra Helsingborg til Helsingør i begyndelsen af 1960erne. Færgen var bygget på Nakskov Skibsværft i 1935 og sejlede med enkelte korte afbrydelser på overfarten frem til 1972.

Foto: JSN